AAU logo

FlexDanmark

Erhvervsforskning sætter fart på innovationen

Pressemeddelelse
Publicity for Aalborg Universitet
Aalborg, den 19. oktober 2016

Gode erfaringer med ErhvervsPhD-samarbejder gør, at Aalborg Universitet har startet en kampagne for at få endnu flere erhvervsforskere ud i blandt andet virksomheder, der opererer inden for IKT.

Et målrettet samarbejde mellem universiteter og virksomheder kaster både konkrete resultater og udvikling af sig for begge parter.

Derfor vil AAU nu i højere grad gå i direkte dialog med landets virksomheder. Det sker blandt andet ved, at universitetet klæder både vejledere og studerende endnu bedre på til at informere erhvervslivet om alle de muligheder, der er i ErhvervsPhD-ordningen – også på lang sigt.

-Det giver virksomhederne resultater internt, men det giver dem også et større økosystem at rekruttere fra. For vælger virksomhederne at satse på udvikling og forskning, så vil det give en sneboldeffekt, fordi højtuddannede vælger at blive i den pågældende landsdel. Det er et generisk kompetenceløft, siger Eskild Holm Nielsen, dekan på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

En virksomhed, der har fået rigtig meget ud af at have en ErhvervsPhD’er, er Driftsselskabet FlexDanmark. Her tilrettelægger de sygetransporter, skolekørsel og anden flextrafik for regionale trafikselskaber.

Samarbejdet med AAU bruger GPS-registreringer og databaseteknologi til at kortlægge det faktiske tids- og brændstofforbrug ved valg af bestemte ruter på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen. Vores data er blevet mere korrekte, så vi opnår en fælles sandhed mellem alle vores leverandører og kunder om, hvor lang tid det tager at køre fra a til b. Det har været meget tillidsskabende. De teoretiske og videnskabelige begrundelser har samtidig hjulpet os til at forstå sammenhænge, vi ellers ikke var opmærksomme på. Det har gjort vores arbejde betydeligt mere kvalificeret og lettere at automatisere, siger virksomhedsvejleder og afdelingschef i FlexDanmark, Niels Tvilling Larsen.

De gode erfaringer har fået FlexDanmark til at gå et skridt videre.

-Vi har valgt at ansætte en ErhvervsPhD, fordi vi kan se, at den her vidensopbygning er uvurderlig for os. Det er en videnskabelig opgave at få bygget modeller op om trafiktal, som holder i virkeligheden, siger afdelingslederen.

Skærpet information

Også hos Innovationsfonden har man gode erfaringer med samarbejde mellem landets universiteter og erhvervslivet, ikke mindst set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Flere analyser viser, at ErhvervsPhD-ordningen er et godt redskab til brobygning mellem forskning og erhvervsliv, der både styrker og perspektiverer universiteternes forskning samt fører til videnudvikling og vækst i virksomhederne. Med AAU’s stærke fokus på samarbejdet med erhvervslivet er det vores overbevisning, at ErhvervsPhD-projekter kan bidrage til at styrke de lokale virksomheder og fastholde højtuddannet arbejdskraft i regionen . ErhvervsPhD-ordningen skal også ses som et led i en udvikling eller en innovationstrappe, hvor kandidatafhandlinger i samarbejde med virksomheder allerede inden kan skabe afsættet for ErhvervsPhD-projekter, og ErhvervsPhD’er på samme måde kan være afsæt for fortsat samarbejde mellem virksomheder og universiteter i regionen, siger Jane Thomsen, programrådgiver ved Innovationsfonden.

Universitetet har allerede gjort en stor indsats for at fortælle virksomheder om ordningen, blandt andet gennem årlige ErhvervsPhD-arrangementer for studerende, virksomheder og universitets ansatte.

Ikke desto mindre ligger der et langt større potentiale i ErhvervsPhD-ordningen, som AAU nu vil have foldet ud gennem øget dialog med virksomheder, der har udviklingspotentiale inden for IKT.

Faktaboks

Om ErhvervsPhD-ordningen

ErhvervsPhD-ordningen går kort fortalt ud på, at en virksomhed ansætter en PhD’er til at forske i en konkret problemstilling gennem tre år.

ErhvervsPhD’eren deler sin tid mellem virksomheden og universitetet. Rent administrativt betyder det, at kandidaten både indskrives på AAU og skriver ansættelseskontrakt med virksomheden.

Innovationsfonden giver hver måned op til 17.000 kroner i tilskud til lønnen.

Kravene til en ErhvervsPhD’er er, at han/hun i kandidat- og bacheloruddannelsen tilsammen har fået et vægtet gennemsnit på mindst 8,2 efter 7-skalaen eller 9 efter 13-skalaen. Alternativt et vægtet gennemsnit på mindst 9,5 på 7-trinsskalaen eller 9,4 på 13-skalaen for kandidatuddannelsen. Specialet skal være bestået med mindst 10. Der kan gives dispensation for lavere gennemsnit, hvis kandidaten på en anden måde har udvist talent for forskning. Det kan blandt andet være ved at have fået publiceret videnskabelige artikler. 

Langt størstedelen af ErhvervsPhD’erne kommer fra de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

AAU’s egen undersøgelse viser, at forventningsafstemning og klare aftaler i den indledende fase er alfa og omega i forhold til, hvor succesfuldt samarbejdet bliver. Dels skal der være forskningshøjde i projektidéen, og dels skal virksomhedens ønsker om resultater imødekommes. Desuden skal der være klare linjer i forhold til eksempelvis IPR-rettigheder over den viden og de eventuelle opfindelser, som ansættelsesforholdet kaster af sig.

Fire ud af fem ErhvervsPhD’ere ansættes efterfølgende i en virksomhed.

AAU øger informationsindsatsen over for små og mellemstore virksomheder, der har en videnstung eller højteknologisk profil.

Aalborg Universitet stiller råd og vejledning til rådighed for virksomheder, der ønsker at starte op med en ErhvervsPhD’er.

Læs mere om ErhvervsPhD-ordningen her: www.erhvervsphd.aau.dk