AAU logo
Elevuniversitetet SKUB på AAU

Elevuniversitetet SKUB på AAU

Hvert år tilbyder Aalborg Universitet elever i folkeskolens 5. og 6. klasser at deltage én dag på Elevuniversitetet SKUB. Her arbejder eleverne praktisk og får mere viden om klima- og energiudfordringer og -løsninger.

Skolernes elever er fremtidens problemløsere, og ved at deltage i Elevuniversitetet SKUB på AAU kan de gennem eksperimenter, demonstrationsforsøg og diskussioner med forskere og studerende få svar på spørgsmål som fx:

  • Hvordan bygger man en grøn bygning?
  • Kan vindmøller producere al den energi, vi har brug for?
  • Hvordan kan vi anvende solens energi til at producere el og varme?
  • Hvad er et biobatteri?
  • Hvor meget energi kommer der ud af en vandbølge?
  • Hvad skal der til for at lave en ecobil?
  • Hvilke sjove eksperimenter kan man lave med energi? 

Underviserne på Elevuniversitetet SKUB er forskere og studerende fra Aalborg Universitet. Elevuniversitet SKUB er arrangeret af NTS-centeret i Nordjylland i samarbejde med de deltagende institutter fra Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet på AAU. 

Sådan deltager du...

Hvis du gerne vil deltage i Elevuniversitetet SKUB, skal du gøre følgende:

1. Gå ind på hjemmesiden www.skub.aau.dk
2. Klik på ‘Tilmelding 2016’ i menuen til højre
3. Læs på siden, hvornår tilmelding åbner, og hvordan du tilmelder dig.

Kontakt AAU

Hvis du gerne vil høre mere om Elevuniversitetet SKUB, er du altid velkommen til at kontakte:

Aalborg Universitet
Tlf.: 2488 9620
E-mail: okr@nts-centeret.dk