Spring til indhold

Aalborg Universitets årsfest

Årsfesten på Aalborg Universitet er både en fejring af universitetets forskning, uddannelse og samarbejde med det omgivende samfund samt en fest for ansatte, studerende og samarbejdspartnere.

Aalborg Universitets årsfest

Årsfesten på Aalborg Universitet er både en fejring af universitetets forskning, uddannelse og samarbejde med det omgivende samfund samt en fest for ansatte, studerende og samarbejdspartnere.

Årsfesten består af to arrangementer: En ceremoni med reception og en universitetsfest. 

I 2024 vil de to arrangementer blive afholdt på forskellige dage og lokationer:

Aalborg Universitet fejrer således 50-års jubilæum med: en ceremoni den 19. april 2024 i Musikkens Hus og med stor Universitetsfest for ansatte og studerende den 31. maj 2024 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Ceremoni og reception

Ceremonien er en fejring af universitetet med taler, prisoverrækkelser, doktorpromovering og musikalske indslag.

Ceremonien er for særligt indbudte gæster fra erhvervsliv, organisationer og det akademiske miljø. Fra universitetet deltager bestyrelsen, direktionen og en række øvrige ledere, adjungerede professorer, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), Akademisk Råd og studenterorganisationer.

Til ceremonien uddeles Spar Nord Fondens Forskningspris, Det Obelske Familiefonds pris til Årets Underviser og NOVI Legatet. 

Ligeledes promoverer hvert hovedområde en æresdoktor og markerer dermed et samarbejde mellem en anerkendt international forsker og Aalborg Universitet inden for et specifikt fagligt område.

Efter ceremonien afholdes en reception.

Læs mere om ceremonien

Universitetsfesten

Universitetsfesten er en stor fest for ansatte, studerende og samarbejdspartnere, der afholdes en gang om året i forbindelse med universitetets årsfest. Festen begynder med spisning, hvorefter der er musik og dans. 

Læs mere om universitetsfesten

 

Praktiske informationer for årsfest 2024

Datoer for kommende årsfester

  • Fredag d. 19. april 2024, 50 års jubilæum - ceremoni
  • Fredag d. 31. maj 2024, 50 års jubilæum - universitetsfest
  • Fredag d. 4. april 2025
  • Fredag d. 17. april 2026

Kontakt

Har du spørgsmål til årsfesten, er du velkommen til at kontakte årsfest-teamet på

aarsfest@aau.dk
Tlf.: 9940 9489