AAU logo
Farvel til grimme højspændingsmaster

Farvel til grimme højspændingsmaster

Elnettets store gittermaster skal afløses af en ny og mere diskret type. Med 15 millioner i støtte fra Højteknologifonden skal to virksomheder samarbejde med Aalborg Universitet og DTU om at bringe dansk teknologi frem til markedet. Vejen går via Institut for Energitekniks højspændingslaboratorium.

Højspændingskabler bliver mange steder gravet ned i jorden og gjort usynlige i landskabet. Men de store 400 kV master, som udgør Europas el-motorveje, kan ikke graves ned og står i dag og skæmmer landskabet på mange strækninger. I Europa skal der inden 2020 bruges 100.000 nye master til at etablere det smart-grid, som skal transportere grøn energi fra vindmøller og solpaneler frem til forbrugerne.

Arkitekt- og ingeniørfirmaet BYSTRUP har udviklet et koncept, som ikke bare er langt mere effektivt end de utidssvarende stålmaster, men også langt mindre og mere diskret. Ifølge professor Claus Leth Bak fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik er der tale om en revolutionerende ide:

Professor Claus Leth Bak, AAU.- Det revolutionerende ved ideen består i, at traditionelle master er lavet af metal, der er elektrisk ledende. For at isolere ledningerne fra masten hænger man dem op med isolatorer. Projektideen går på at lave hele masten af et isolerende kompositmateriale, hvorved man ikke behøver isolatorerne længere. Herved bliver masten lavere, og man får nemmere ved at formgive helhedsindtrykket af masten. Dette har aldrig tidligere været forsøgt i sin helhed for 400 kV nettet, der er elektricitetens motorveje. Så det er en revolution, når man tænker på, at alle verdens største elmaster rent faktisk kan udføres, så de fremtræder langt mere ”venligt” og samtidig med et lavere materialeforbrug og til en lavere pris, siger Claus Leth Bak.

Farlige lyn

Institut for Energiteknik har eget højspændingslaboratorium og spidskompetencer i design af højspændingsudstyr til elforsyningsbranchen, og instituttet har i årevis samarbejdet med Energinet.dk, der driver elektricitetens motorveje i Danmark. Et tidligere forskningsprojekt har belyst, hvordan store dele af transmissionsnettet kan kabellægges, så masterne fjernes og der i stedet graves jordkabler ned.

- Men de vigtigste og største dele af transmissionsnettet på 400 kV niveau vil af økonomiske og praktiske årsager stadig udføres som luftledninger, og her vil Bystrup Arkitekternes idé gribe naturligt ind i udviklingen af et samlet el-net med et mere skånsomt helhedsindtryk, mener Claus Leth Bak.

Løsninger indebærer dog også nogle udfordringer. En af dem er uvejr med lyn:

- Luftledninger udsættes for lyn i forbindelse med tordenvejr. Lyn, der slår ned i mast og ledninger, vil give kortslutning. Sådan en kortslutning vil med den nye mast ske mellem to ledninger og ikke mellem en enkelt ledning og masten som ved det traditionelle design. Derfor skal lynbeskyttelse og elektrisk isolation mellem ledningerne ny-designes fuldstændig, forklarer Aalborg-professoren.

Danske traditioner

Blandt idemagerne hos arkitekt- ingeniørfirmaet BYSTRUP er ambitionen, at projektet kan gøre Danmark til en nøglespiller inden for miljø- og naturvenlig transport af grøn energi.

 - Danmark har en lang og stolt tradition for innovative og miljøvenlige idéer og løsninger, som på sigt har vokset sig til store og vigtige industrier. Et åbenlyst eksempel er vindenergisektoren, som jo om noget må siges at være en dansk succes. Nu har vi knækket koden til fremtidens grønne energitransmission. - Med vores koncept vil fremtidens master være halv størrelse i forhold til en gennemsnitlig gittermast. Samtidig bliver den både mindre i materialebrug og pris, og dens imødekommende design vil tilpasse sig landskabet og signalere grøn energi, siger Brian Endahl, senior projektleder hos BYSTRUP.

 BYSTRUP har gennem ti år arbejdet målrettet med at udvikle højspændingsmaster. Det er blevet til foreløbig to realiserede linjer i Jylland for danske Energinet.dk og en tredje for engelske National Grid er på vej.

Yderligere oplysninger

  • Det treårige projekt "Power Pylons of the Future" har et samlet budget på 26 millioner kroner og får 15 millioner kroner i støtte fra Højteknologifonden. Læs mere.
  • BYSTRUP Architects, Design & Engineering Aps, 2100 København Ø, arkitekt Brian Endahl, tlf. 3927 0085
  • Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Mekanisk Teknologi, lektor Christian Berggreen, tlf. 4525 1373
  • Tuco Yacht Værft ApS, 5600 Faaborg, Jonas Pedersen, tlf. 7020 3898
  • Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, 9220 Aalborg Øst, professor Claus Leth Bak tlf. 9940 9281

 

Modtag nyheder fra AAU

Vil du gerne modtage nyheder fra Aalborg Universitet, kan du tilmelde dig via de to links nedenunder.