AAU logo

Ål og øl gjorde dansk havforskning internationalt anerkendt

Lektor og miljøhistoriker Bo Poulsen fra Institut for Kultur og Globale Studier forsvarede i fredags sin doktordisputats og løftede i den forbindelse sløret for helt nye sider af dansk havforskning og den rolle, bryggeriet Carlsberg spillede for international havforskning i 1920'erne.

Kollegaer fra både ind- og udland var mødt op, da lektor og  miljøhistoriker Bo Poulsen efter flere timers forsvar i fredags modtog den filosofiske doktorgrad (dr. phil.) Det skete med udgangspunkt i afhandlingen ”Global Marine Science and Carlsberg – the Golden Connections of Johannes Schmidt (1877-1933)”, hvor han tegner et omfattende billede af den engang verdensberømte danske havforsker, Johannes Schmidt, og hans 26 videnskabelige ekspeditioner. I den forbindelse fortæller Bo Poulsen om helt nye sider af dansk havforskning og den rolle, bryggeriet Carlsberg ved et tilfælde kom til at spille for international havforskning, og som gjorde Danmark til en global spiller inden for havforskning i 1920’erne.

- Schmidt foretog en i dag næsten glemt jordomsejling, hvor han ved hjælp af film, fotos og avisartikler bragte nye forskningsresultater, viden om Danmark og om dybhavet ind i folks dagligstuer fra Sydney til Svendborg og fra Sydafrika til Nordjylland. I løbet af jordomsejlingen lykkedes det at finde gydepladserne for næsten alle ålearter i Det Indiske Ocean og i Stillehavet. Herved udbyggede Schmidt de studier, som alvor havde gjort ham berømt, nemlig teorien om, at alle ferskvandsål i Atlanterhavet gyder i Sargassohavet. Schmidts studier influerede også Alfred Wegener, der underbyggede sin teori om kontinentaldriften med henvisning til Schmidts ålestudier, forklarer Bo Poulsen.

Men det var ikke de eneste banebrydende opdagelser, den danske havforsker, der i hele sin karriere var ansat på Carlsberg Laboratorium, gjorde.

- Johannes Schmidts skib R/V Dana var fx det første skib, der medbragte et ekkolod jorden rundt. Det resulterede i opdagelsen af den undersøiske højderyg, der i dag kendes som Carlsberg-ryggen. Carlsbergfondet var nemlig hovedsponsor for flere af Schmidts ekspeditioner. På vejen rundt om jorden fangede de danske forskere desuden en lang række helt ukendte dybhavsfisk, og på baggrund af tusindvis af vandprøver opdagede man, at store dele af Stillehavet er meget iltfattigt. Alt sammen resultater, der citeres i den videnskabelige litteratur den dag i dag, siger Bo Poulsen.

For yderligere information kontakt:

Bo Poulsen på tlf.: 2058 2859 eller på: bpoulsen@cgs.aau.dk

 

Modtag nyheder fra AAU

Vil du gerne modtage nyheder fra Aalborg Universitet, kan du tilmelde dig via de to links nedenunder.