AAU logo

Ph.D. defense by Jakob Lykke Poulsen

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved læge Jakob Lykke Poulsen, Afdeling for Medicinske Mave-tarmsygdomme, som forsvarer ph.d.-afhandlingen: Gastrointestinal motility and anal sphincter function in the opioid-affected gut - Experimental studies in healthy volunteers

Tidspunkt

22.06.2017 kl. 13.00 - 16.00

Beskrivelse

Ph.d.-forsvaret finder sted

Torsdag den 22. juni 2017 kl. 13.00
I auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital

Efterfølgende vil der være reception.
Alle er velkomne.
 

Vejledere

Hovedvejleder:  
Prof. Asbjørn Mohr Drewes, MD, Ph.D., DMSc, Aalborg University Hospital and Aalborg University, Denmark

Medvejledere:                          
Associate Prof. Christina Brock, DVM, Ph.D., Aalborg University Hospital and Aalborg University, Denmark

Associate Prof. Søren Schou Olesen, MD, Ph.D., Aalborg University Hospital and Aalborg University, Denmark

Prof. Jens Brøndum Frøkjær, MD, Ph.D., Aalborg University Hospital and Aalborg University, Denmark


Bedømmere

Prof. Harald Breivik, MD, DMSc, Oslo University Hospital, Norway

Assistant Prof., Dr. Viola Andresen, Israelisches Krankenhaus Hamburg, Germany

Chair:
Associate Prof. Ulla Møller Weinreich, MD, Ph.D., Aalborg University Hospital and Aalborg University, Denmark


Om ph.d.-afhandlingen

Den smertestillende virkning af opioider sker gennem binding til opioidreceptorer i centralnervesystemet. Opioidreceptorer er også udtrykt i mavetarmkanalen, hvor binding af opioider kan resultere i ubehagelige mavetarmsymptomer, samlet kaldet opioid-induceret tarmdysfunktion (OIBD). Førstevalgsbehandling til OIBD er traditionelle afføringsmidler. Men denne behandling er symptomatisk og ofte utilstrækkelig. I det sidste årti er opioidantagonister målrettet bivirkningerne i mavetarmkanalen lanceret, og studier har vist lovende effektivitet. Men pga. forskelle i disse studiers design og effektmål er det svært at sammenligne resultaterne, og opioidantagonisternes effektivitet i direkte sammenligning med traditionel behandling er ikke undersøgt.  

Målet med dette ph.d.-projekt var 1) at udvikle og validere en model af eksperimentelt oxycodon-induceret OIBD bedømt med spørgeskemaer om mavetarmfunktionen og objektive mål for tarmmotilitet (transittid) og analkanalens funktion (første studie), og 2) at vurdere effekten af ​​målrettet behandling af OIBD med opioidantagonisten naloxon i tabletform sammenlignet med osmotisk afføringsmiddel (andet studie). I første studie viste vi, at oxycodon sammenlignet med placebo resulterede i OIBD symptomer og øgning af transittiden gennem mavetarmkanalen, men at analkanalens eftergivelighed ikke blev påvirket af oxycodon. I andet studie inkluderede vi en metode til at vurdere afslapningen af den interne anale lukkemuskel. Behandling med naloxon forbedrede afslapningen sammenlignet med afføringsmidlet, og resulterede i færre mavetarmsymptomer. Behandling med afføringsmiddel resulterede i større afføringsvolumen i tyktarmen, men transittiden gennem mavetarmkanalen var ikke forskellig fra naloxon. Hviletrykket og eftergivelighed i analkanalen blev ikke påvirket af behandlingerne.

Vores resultater indikerer, at dårligere afslapning af den interne anale lukkemuskel kan være årsag til en nogle af de afføringsproblemer der rapporteres af OIBD patienter. Den eksperimentelle model kan potentielt bruges til at forbedre diagnostik af OIBD og andre sygdomme eller syndromer hvor dysmotilitet eller dysfunktion af analkanalens afslapning mistænkes.

 

Arrangør

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg

Gå til arrangementslisten

Alle arrangementer

Se listen