AAU logo
Informationsmøde på kandidatuddannelsen i Anvendt Filosofi

Informationsmøde på kandidatuddannelsen i Anvendt Filosofi

Mød op i vores dejlige lokaler på Kroghstræde 3 i Aalborg Ø. Vi inviterer indenfor, så du kan fornemme lidt af studiemiljøet. Du vil få oplysninger om uddannelsens faglige indhold, de mange forskellige studieformer og om optagelseskravene. Fristen for at søge ind på studiet er den 1. marts 2018, så det er med at orientere sig nu!

Tidspunkt

13.02.2018 kl. 16.30 - 13.02.2018 kl. 18.00

Beskrivelse

På Kandidatuddannelsen i Anvendt filosofi får du en omfattende filosofifaglig indsigt. Uddannelsen har et klart fokus på filosofiens anvendelsesmuligheder i praksis, og du lærer at bruge filosofien aktivt i løsningen af virkelige problemstillinger.
Du vil komme til at arbejde med analyse af fx politiske, etiske, pædagogiske, samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske og miljømæssige spørgsmål.

Du vil denne eftermiddag møde en af de faste undervisere på uddannelsen, lektor Jes Lynning Harfeld. Han vil sammen med en studenterstudievejleder fortælle de fremmødte om det faglige indhold på studiet, om undervisningsformerne og jobmulighederne.

Alle er velkomne! Tilmelding er IKKE nødvendig, men du må meget gerne af hensyn til antallet af stole og kaffekopper.
Skriv til studiesekretær Mette Hvillum, mh@learning.aau.dk

 

Arrangør

Aalborg Universitet, Studienævn for Anvendt Filosofi

Adresse

AAU, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Ø, Lokale 3.117

Mere information

www.filosofikandidat.aau.dk

Gå til arrangementslisten

Alle arrangementer

Se listen