Nordic Centre samarbejde

Nordic Centre er et samarbejde mellem de nordiske lande og Fudan University i Shanghai. Omdrejningspunktet er forskning og uddannelse. Formålet med Nordic Centre er at skabe tættere bånd og forståelse mellem de nordiske lande og Kina.

Nordic Centre på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet har overtaget formandskabet i Nordic Centre for en tre-årig periode per 1. januar 2012. Dette betyder blandt andet, at prorektor Inger Askehave fungerer som formand for bestyrelsen, og sekretariatet vil være placeret i Aalborg indtil januar 2015. Sekretariatet er placeret på ledelsessekretariatet, hvor det administreres af Mette Grønbæk Olesen og Louise Bredgaard. 

Om Nordic Centre

Nordic Centre blev oprettet i 1995 som et fælles projekt mellem Fudan University og 14 nordiske universiteter. I dag er der 25 medlemsuniversiteter, og alle fem nordiske lande er repræsenteret. Nordic Centre har været placeret på Fudan University fra begyndelsen, men et øget aktivitetsniveau har ført til opførelsen af en ny Nordic Centre bygning, som blev indviet i 2010. Bygningen er placeret på Fudan Universitys område og indeholder kontorer og mødelokaler såvel som undervisningsrum og bibliotek. 

Nordic Centres fokusområder

Nordic Centre har en målsætning om:

  • At udgøre en platform for igangsætning og udvikling af samarbejde og aktiviteter inden for forskning og uddannelse, som er af fælles interesse for Kina og de nordiske lande
  • At udgøre en læringsinstitution for kinesiske studerende og forskere, som er interesseret i de nordiske lande, og for danske studerende og forskere, der er interesseret i Kina
  • At organisere aktiviteter for nordiske erhvervsfolk i Shanghai regionen

Nordic Studies

Aalborg Universitet har påtaget sig rollen som koordinator for Nordic Studies i 2012. Nordic Studies er en række nordiske kurser for studerende på Fudan University, som omhandler nordiske forhold så som de nordiske velfærdsstater, nordisk historie og kultur. Undervisningen varetages af undervisere fra de nordiske universiteter, som er med i Nordic Centre samarbejdet. Poul Duedahl er kontaktperson i forbindelse med Nordic Studies.
 

Medlemmer af Nordic Centre

Der er 26 medlemsuniversiteter i Nordic Centre; Fudan University og 25 nordiske universiteter:

Kina

Fudan University

Danmark

Aalborg Universitet
Syddansk Universitet
Aarhus Universitet
Copenhagen Busines School
København Universitet
(NIAS - The Nordic Institute of Asian Studies)

Finland

Helsinki School of Economics
Helsinki University of Technology
Swedish School of Economics and Business Administration (Hanken)
University of Helsinki
University of Joensuu
University of Kuopio
University of Tampere
University of Turku

Island

University of Iceland

Norge

Norwegian School of Economics and Business Administration
Norwegian School of Management BI
Norwegian University of Science & Technology
University of Bergen
University of Oslo

Sverige

Lund University
Karolinska Institutet
Royal Institute of Technology
Stockholm University
Umeå University
University of Gothenburg
Uppsala University

For mere information

Besøg Nordic Centres hjemmeside eller læs Nordic Centres informationsbrochure

Du er også velkommen til at kontakte Louise Bredgaard eller Mette Grønbæk Olesen fra Ledelsessekretariatet for yderligere information eller Olav Jull Sørensen, som er Aalborgs repræsentant i Nordic Centres Council.