Aalborg Universitets strategiske mål

For at kunne måle opfyldelsen af Aalborg Universitets mission og vision har universitetet sat sig en række ambitiøse strategiske mål. De 32 strategiske mål inkluderer:

Strategiske mål for AAU som helhed i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Fastholde en placering blandt de 5 % bedste universiteter i verden.
  • Videreudvikle og styrke sin profil som et netværksuniversitet med base i Aalborg og med campusser i Aalborg, Esbjerg og Ballerup.
  • Samarbejde med andre universiteter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at opnå størst mulig synergi i forhold til sammenfaldende målsætninger inden for forskning, uddannelse og vidensudveksling.
  • Fastholde og videreudvikle en effektiv incitamentsstruktur og velfungerende servicefunktioner, der understøtter universitetets faglige prioriteringer.
  • Styrke AAU’s profil udadtil.

Strategiske mål for forskning i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Styrke udvalgte forskningsmiljøer i verdensklasse, udvikle nationalt førende forskningsområder samt sikre fri forskning og internationalt stærke forskningsmiljøer inden for alle universitetets fagområder.
  • Understøtte tværfaglig forskning mellem stærke forskningsmiljøer, bl.a. ved at styrke organisationsudviklingen og fjerne forhindringer for samarbejde på tværs af organisatoriske skel.
  • Sikre pleje af særlige forskningstalenter gennem et højt optag af ph.d.-studerende, styrke universitetets forskerskoler og styrke samarbejdet mellem disse og tilsvarende skoler, bl.a. for at sikre rekrutteringsgrundlaget for videnskabelige medarbejdere og bidrage med forskningskapacitet til erhvervslivet.
  • Støtte universitetets forskningssamarbejde med eksterne partnere og deltagelse i globalt og internationalt forskningssamarbejde, bl.a. gennem deltagelse i EU-programmer.
  • Sikre fri forskning inden for alle universitetets fagområder, rettet mod såvel samfundsmæssige problemstillinger som grundlæggende forskning.
     

Strategiske mål for uddannelse i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Være internationalt førende inden for udvikling og anvendelse af problembaseret projektarbejde i undervisningen.
  • Udvikle fjernundervisningsmetoder og ikt-støttede læreprocesser til understøttelse af problembaseret projektarbejde.
  • Være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov.
  • Medvirke til at dække et lokalt og nationalt behov for universitetsuddannet arbejdskraft og bidrage til at opfylde regeringens målsætning om, at 50 % af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, bl.a. ved at støtte mønsterbrydere.
  • Styrke efter- og videreuddannelse, bl.a. gennem styrket udbud og organisering af masteruddannelserne.
  • Opbygge et stærkt sundhedsfagligt hovedområde, som er med til at udvikle og forny den lægevidenskabelige forskning og uddannelse i Danmark.

Strategiske mål for formidling i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Være blandt de førende universiteter i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur, bl.a. ved aktiv deltagelse i European Consortium of Innovative Universities, og gennem sin netbaserede formidling af peer-reviewed eller på anden måde kvalitetstestet forskning.
  • Gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling set i lyset af udfordringerne fra den globale konkurrence, herunder videreudvikle ordningen med matchmakere og matchpoints og samarbejde aktivt med et tusindtal virksomheder og institutioner.
  • Ekspandere sin forskningsbaserede myndighedsbetjening fra 2010 til 2015 og vinde de myndighedsbetjeningsopgaver, som universitetet hidtil har udført, og deltage i konkurrencen om relevante opgaver, som de pågældende myndigheder vælger at konkurrenceudsætte.
  • Parallelt med bestræbelserne på i størst muligt omfang at bevare de aktuelle bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening tilbyde sig som samarbejdspartner på andre forsknings- og rådgivningsinstitutioner, som endnu ikke er fusioneret med et universitet, såfremt opgaverne er fagligt relevante og kommercielt interessante.
     

Strategiske mål for internationalisering og globalisering i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Stimulere til videreudvikling af internationalt uddannelses- og forskningssamarbejde og udveksling af studerende, forskere og forskningsresultater samt øvrigt relevant personale med de ca. 800 universiteter af høj kvalitet spredt over kloden, som AAU aktivt samarbejder med.
  • Udbyde uddannelser, opbygge afdelinger og etablere netværk i udlandet, hvor dette kan styrke universi-tetets forskning og uddannelse.
  • Bevare dansk og engelsk som ligeværdige sprog, hvilket vil sige, at medarbejderne har frihed til at ud-trykke sig på dansk og engelsk, afhængig af den kontekst, de befinder sig i, ligesom medarbejderne har pligt til at kunne forstå både dansk og engelsk. AAU vil derfor bidrage til opkvalificeringen af medarbej-dernes engelsk- og dansksproglige kompetencer.
     

Strategiske mål for arbejds- og studiemiljø i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Videreudvikle et attraktivt arbejds- og studiemiljø for ansatte og studerende ved at føre en aktiv personale- og arbejdsmiljøpolitik og ved at sikre de studerende et godt og inspirerende studiemiljø.
  • Arbejde for at sikre kønsmæssig ligestilling i karriereforløbet, bedre den kønsmæssige balance på universitetets uddannelser samt stimulere en produktiv mangfoldighed blandt ansatte og studerende.
  • I forlængelse af arbejdsmiljøundersøgelsen i 2009 realisere handlingsplaner for alle institutter og afdelinger samt for hovedområder og universitetet som helhed med henblik på at forøge trivslen blandt medarbejderne, bl.a. ved at der sættes større fokus på anerkendelse, samarbejde på tværs af personalegrupper, afpasning af opgaverne til den tid, der er til rådighed, bedre information om ledelsens beslutninger og mere medarbejderindflydelse.
  • Sikre kontinuerlige forbedringer af studiemiljøet på baggrund af undervisningsmiljøvurderinger. Dette sker i sammenhæng med videreudvikling af de fysiske faciliteter på universitetets tre campusser.
  • Sikre rekruttering af velkvalificeret videnskabeligt og teknisk-administrativt personale ved hjælp af et godt omdømme, et højt antal færdiguddannede ph.d.-er en god rekrutterings- og introduktionspolitik samt velfungerende servicefunktioner for de ansatte.
  • Sikre universitetets studerende og medarbejdere medindflydelse på ledelsesprocesserne på grundlag af velfungerende samarbejdsfora, effektiv kommunikation og dialog på alle niveauer. 

Strategiske mål for campusudvikling i perioden 2010-2015

AAU vil:

  • Arbejde for at universitetets bygninger og udearealer bliver ramme om et godt fagligt og socialt campusliv.
  • Udarbejde en samlet bæredygtighedsstrategi og en samlet bæredygtig plan for universitetets fysiske udbygning i Aalborg, Ballerup og Esbjerg i samarbejde med UBST og Aalborg, Ballerup og Esbjerg Kommuner samt tage konkrete initiativer til miljøforbedringer og CO 2 reduktioner på universitetet.
  • Videreudvikle fjernundervisningsmetoder og videokonferenceteknologi til understøttelse af læring og samarbejde på tværs af universitetets geografiske lokationer.