Om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet udbyder uddannelser og forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, ingeniør- og sundhedsvidenskab. Aalborg Universitet konsoliderer og videreudvikler løbende sin profil som en dynamisk, innovativ og omverdensorienteret forsknings- og uddannelsesinstitution, som er kendetegnet ved at kombinere et levende engagement i lokale, regionale og nationale problemer med en aktiv satsning på internationalt samarbejde.

Aalborg Universitet regionalt, nationalt og internationalt

Aalborg Universitet dækker regionale behov for akademisk uddannet arbejdskraft, forskning, innovation og formidling, og indgår i et samarbejde med de øvrige danske universiteter om at dække nationale behov. Det internationale perspektiv lægges ind i forskning og uddannelse gennem opbygning af en international lærerstab, studenterudvekslingsprogrammer og internationalt forskningssamarbejde.

Uddannelser på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet ønsker at spænde over og udbygge et bredt og varieret udbud af akademiske uddannelser og professionsuddannelser af høj kvalitet inden for alle hovedområder rettet mod både det private og det offentlige arbejdsmarked. Aalborg Universitet udbyder eliteuddannelser inden for udvalgte områder og parallelt hermed udbygger universitetet sit renommé som internationalt førende universitet inden for problembaseret læring.

Forskning på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet udbygger løbende solide forskningsområder spændende over grundforskning og anvendt forskning inden for alle universitetets faglige områder kombineret med forskningsområder i verdensklasse inden for udvalgte områder. Ligeledes udbygger Aalborg Universitet den tværvidenskabelige forskning og øger samarbejdet mellem forskellige forsknings- og vidensområder.

Aalborg Universitet vil være blandt de førende innovative universiteter i Europa.

Netværksuniversitet

Aalborg Universitet styrker løbende sin position som netværksuniversitet. Det indebærer samarbejde med regionale og danske uddannelsesinstitutioner samt dannelse af konsortier og samarbejdsnetværk med nationale og udenlandske universiteter. Desuden er det Aalborg Universitets mål konstruktivt og aktivt at medvirke til kompetence- og erhvervsudvikling i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i de regioner, hvor universitetet er repræsenteret.

Bæredygtigt AAU

Bæredygtig AAU - www.sustainable.aau.dkAalborg Universitet har stor indflydelse på samfundet, både miljømæssigt, socialt og økonomisk - dels lokalt i forhold til drift, dels ved uddannelse af kandidater og forskningsaktiviteter generelt. Aalborg Universitet har derfor besluttet, at der fremover vil arbejdes for at reducere miljøbelastningerne gennem løbende forbedringer og dermed bidrage til en mere bæredygtig udvikling.

Bæredygtigt AAU kan du læse om de samlede aktiviteter, der foregår på universitet på miljøområdet.