Universitarium 2012 - Se ting du ikke kan se!

Tidspunkt
Lørdag 30. juni 2012 kl. 10:00 - fredag 28. september 2012 kl. 17:00

Universitarium er Aalborg Universitets sommereksperimentarium, hvor børn og unge kan eksperimentere med forskellige aktiviteter indenfor naturvidenskab og teknik. Årets tema er "Se ting du ikke kan se!", og Universitarium handler i år om alt det, vi ikke kan se, men som alligevel er der!

Heldigvis er der forskellige teknologier, som kan hjælpe med at gøre det usynlige synligt. Noget er måske for småt, noget for stort og noget er skjult.

Selv om du ikke kan se dem, bor der støvmider i sengen – vil du se dem, må du bruge et mikroskop!

Hvis vi gerne vil se Jorden fra oven, har vi brug for at komme på afstand for at kunne se vores planet – så er det smart med en satellit.

Hvis du er syg, kan kirurger komme ind i kroppen med små kameraer og instrumenter, så du ikke skal skæres halvt over for at blive opereret. Godt nok minder tarmsystemet på menne-sker og kloakker lidt om hinanden, men har du, tænkt over at det er næsten samme teknik, der bliver brugt, når læger sender et kamera ned i maven på folk, og når kloakmesteren laver tv-inspektion i kloakrørene?

I Universitarium får du syn for, hvordan alverdens teknologier har ændret vores måde at se verden på. Prøv lige at forestille dig verden uden kameraer....og kom så i Universitarium og prøv alle tingene selv!

Universitarium 2012 - Aalborg Universitets sommerferie-eksperimentarium

Arrangør
Aalborg Universitet
Adresse
Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg
Mere information
http://www.universitarium.dk/
Pris
Gratis entré

Gå til arrangementslisten