Nyheder fra AAU
I listen nedenfor kan du læse aktuelle nyheder fra Aalborg Universitet. Hvis du ønsker at se nyheder fra tidligere år kan du besøge AAU's nyhedsarkiv.
Hvis du ønsker at få tilsendt nyhederne fra AAU pr. mail, kan du tilmelde dig på mailadressen: informat@adm.aau.dk.
-
EliteForsk-rejsestipendier til AAU-talenter Lagt online 9. februar 2012
To af Aalborg Universitets talentfulde forskere er de glade modtagere af Uddannelsesministeriets rejsestipendier. Stipendierne skal bruges til forskningsophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden og dermed styrke modtagernes forskning.
-
Videnbasen Aalborg Universitet (VBN) scorer på Open Access-initiativer Lagt online 8. februar 2012
Ranking Web of World Repositories har offentliggjort en ny analyse af verdens repositories. Videnbasen Aalborg Universitet er rykket frem til rank 40 mod en placering som rank 103 ved sidste analyse i 2011.
-
Kulegravning af data skal afsløre dødelige hjertefejl Lagt online 8. februar 2012
Analyser af 410.000 danskeres hjertekardiogrammer og helbredsoplysninger skal kaste lys over en bestemt type hjerteforstyrrelse, som forårsager pludselige dødsfald hos ellers raske personer. Projektets imponerende omfang ventes at skabe international opmærksomhed.
-
Karnevals-udfordring skal lokke studerende ud af vante kliker Lagt online 7. februar 2012
Forberedelserne til Nordeuropas største karneval i Aalborg bliver nu også brugt til et forsøg på at skabe mere tværgående samarbejde og fællesskab mellem danske og internationale universitetsstuderende fra vidt forskellige uddannelser.
-
Skoles emneuge får eksperthjælp fra universitet og erhvervsliv Lagt online 7. februar 2012
Biogasproduktion med alger og optimal placering af vindmøller er et par af de udfordringer, eleverne på en sydjysk skole i denne uge eksperimenterer med på en emneuge om energi. Et nyt koncept sikrer eleverne faglig hjælp fra virksomheder i energibranchen og Aalborg Universitet Esbjerg.
-
Studerende begejstret for nye lokaliteter i Sydhavnen Lagt online 3. februar 2012
Studerende fra masteruddannelsen i ikt og læring har indtaget AAU’s bygninger i Sydhavnen. Tilfredsheden med de nye omgivelser er stor.
-
Vinderløsning læser vejnavne højt for ordblinde Lagt online 1. februar 2012
Start up-virksomheden Read It Loud vandt tirsdag aften Mobile & Web kategorien i den landsdækkende iværksætterkonkurrence Venture Cup, som blev arrangeret af Aalborg Universitet. De fire iværksætteres mobilløsning hjælper ordblinde med at afkode teksten på bl.a. vejskilte og plakater.
-
Magnusprisen 2011 for årets kandidatafhandling Lagt online 31. januar 2012
Magnusprisen for 2011 for årets kandidatafhandling gik til Marie Bjerre Simonsen, der fik titlen cand.merc.(jur.) fra erhvervsjurauddannelsen på Aalborg Universitet sommeren 2011, med specialet: "En internretlig fortolkning af begrebet retmæssig ejer - med fokus på det interne hjemmelsgrundlag". Specialet er udarbejdet under vejledning af lektor, ph.d. Thomas Rønfeldt, Aalborg Universitet.
-
Aalborg Universitetsforlag i nye klæder Lagt online 31. januar 2012
Forlaget lancerer ny hjemmeside samt en række nye publiceringsmuligheder, der gør det mere attraktivt for AAU-forskere at udgive på Aalborg Universitetsforlag.
-
Udkantsminister i nærkontakt med nordjysk tænketank Lagt online 30. januar 2012
Et ønske om at komme i dialog med forskere, der tænker i utraditionelle og tværgående baner, fik mandag ministeren for By, Bolig og Landdistrikter til at besøge Aalborg Universitet og tænketanken Mobilitetsudfordring Nordjylland.
-
Usædvanlig ordning gør B&O-chef til professor på AAU Lagt online 25. januar 2012
En usædvanlig aftale knytter fremover B&Os ansete forskningschef Søren Bech til Aalborg Universitets store Institut for Elektroniske Systemer. Som nyudnævnt professor med fast ugentlig arbejdsdag i Aalborg skal Søren Bech tilføre efterspurgt erfaring til universitetets forskning i emner, der også spiller en vigtig rolle i B&Os strategier.
-
Leverandør til virkeligheden Lagt online 24. januar 2012
Det bliver næsten ikke bedre. En gruppe studerende på Elektronik og IT fik en spændende og udfordrende opgave til deres projekt, og samtidigt kommer resultatet af de studerendes anstrengelser på 1. semester nu børn og unge med syns- og/eller hørehandicap på Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg til gode.
-
Materiale-ekspert ny formand for fri forskning i teknologi og produktion Lagt online 20. januar 2012
Den 49-årige professor Ole Thybo Thomsen, som selv forsker i materialer og design af bl.a. vindmøllevinger, fly, rumfartøjer og andre lette konstruktioner ved Aalborg Universitet, er udnævnt til ny formand for det indflydelsesrige Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP).
-
Danmarks første sprogcamp Lagt online 20. januar 2012
102 unge indtager denne weekend Hjørring Gymnasium og HF-kursus i forbindelse med Danmarks første sprogcamp. De unge er alle nordjyske gymnasieelever med en særlig interesse og et talent for et af de fem fremmedsprog, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk, og denne weekend mødes de til gruppearbejde og oplæg under den fælles overskrift sprog og turisme. Det hele kulminerer med en stor finale søndag eftermiddag med præmieoverækkelse m.m.
-
Aalborg Universitet får grønt lys til at overtage Nokias tidligere hovedkvarter i Københavns sydhavn Lagt online 19. januar 2012
Folketingets Finansudvalg har i dag givet grønt lys for, at Aalborg Universitet rykker ind i Nokias hidtidige danske hovedkvarter på Frederikskaj i København SV. Målet er at danne fremtidens innovative universitet i tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv.- De første 70 studerende rykker ind i de af PFA ejede ejendomme allerede den 1. februar.
