Tilbud til ansatte om AAU kantiner, feriefond, foreninger, forlag, fitness og boghandel

Nedenfor finder du en oversigt over nogle af de faciliteter, som findes på AAU, og som kan have særlig interesse for ansatte på AAU.

AAU kantiner

AAU campus i Aalborg Øst har flere kantiner. På Kantinernes hjemmeside kan du se ugens menu eller tjekke priserne på kantinernes faste sortiment. Kantinerne er desuden behjælpelig med forplejning til møder og receptioner på AAU.

Lej et feriehus gennem AAU's feriefond

Hvis du har været ansat på Aalborg Universitet i mindst ét år og har en arbejdstid på over 15 timer pr. uge, har du mulighed for at leje et feriehus gennem AAU's feriefond. Feriefonden for medarbejdere ved Aalborg Universitets råder over fem feriehuse: To i Blokhus, et i Løkken, et i Skagen og et i Nr. Lyngby.

Husene i Blokhus og Løkken har seks sovepladser. Huset i Skagen har seks sovepladser og en køje i anneks. I Nr. Lyngby er der 8 sovepladser i huset. Husene er udstyret med puder, dyner, service og kogegrej. Desuden findes brændeovn, radio og TV. Du kan finde detaljerede oplysninger om lejeafgifter, ansøgningsfrister, beliggenhed, indretning m.v. på Feriefondens hjemmeside.

Forespørgsler om feriehuse kan ske ved henvendelse til Lene Søndergaard fra Økonomiafdelingen.

UniFitness

UniFitness er et træningscenter for ansatte og studerende på Aalborg Universitet, der tilbyder holdtræning samt maskiner til både kredsløbs- og styrketræning.

Rabataftale med Fitness World

Aalborg Universitet har indgået aftale med Fitness World om, at AAU's studerende og ansatte kan træne i Fitness Worlds landsdækkende træningscentre til reduceret pris via en rabataftale med AAU. Via nedenstående link kan du se, hvordan du opretter et nyt medlemskab eller konverterer et eksisterende medlemsskab.

Vejledning til oprettelse eller konvertering af medlemsskab hos Fitness World

For at få adgang til oplysningerne, skal du logge ind med din AAU mail. Oplysningerne i dokumentet må kun deles med andre studerende på AAU og eller ansatte på AAU.

Betingelser for medlemskab kan du læse om på Fitness Worlds egen hjemmeside.

UniPrint

UNI.PRINT udfører tryk af lærebøger, kompendier, visitkort, studenter rapporter og specialer mv. 

Aalborg Universitetsforlag

Aalborg Universitetsforlag er en selvejende institution stiftet i 1978 af medarbejdere ved Aalborg Universitet. Aalborg Universitetsforlags formål er at udgive alment oplysende bøger samt resultater fra videnskabernes verden i bred forstand. De fleste forfattere og redaktører er tilknyttet Aalborg Universitet, men antallet af udgivelser skrevet af forfattere tilknyttet andre institutioner i ind- og udland er støt stigende.

Forlaget drives som en erhvervsdrivende fond på nonprofit basis, således at eventuelle overskud anvendes til styrkelse og udvidelse af publiceringsvirksomheden.

Factum Books

Factum Books primære formål er at skaffe billige bøger og rekvisitter til de studerende og ansatte på Aalborg Universitet. Desuden fungerer boghandelen som leverandør af dansk og udenlandsk speciallitteratur til organisationer, erhvervslivet samt private og professionelle kunder.

Kunstforeningen Skråningen

Skråningen er Aalborg Universitets kunstforening. Foreningen består af ansatte, studerende og andre med tilknytning til AAU, der har én ting til fælles: De kan godt lide kunst. Skråningen sørger for skiftende kunstudstillinger på henholdsvis Langagervej 2 og Kroghstræde 3. En gang om året får foreningens medlemmerne en årsgave, ofte i form af et lille stykke kunst/brugskunst. Desuden arrangeres en årlig sommerudflugt til kunstgallerier og -museer.